
Albertslund Basketball Klub har modtaget værdifuld støtte fra DIF’s Get2Sport-indsats, hvor Theodor Ken Nielsen har spillet en central rolle i vores opstart og udvikling.
Theodor er Cand.Scient i Idræt og arbejder med en tydelig videnskabelig tilgang til både indsatser og handleplaner. Han har stor erfaring med politisk styrede organisationer, foreningslivet og tværgående samarbejder – og er kendt for at skabe tillidsfulde relationer på tværs af alle snitflader i foreningslivet.
Som projektleder og koordinator har han bidraget med faglig sparring, struktur og overblik. Hans kompetencer inden for fonds- og puljeansøgninger, eventkoordinering samt arbejde med frivillige miljøer har været en stor hjælp i vores udvikling.
Vi sætter stor pris på hans professionelle tilgang og det engagement, han har lagt i at styrke vores klub og skabe gode rammer for børn og unge i Albertslund.